Monika Rubin

Monika Rubin

Monika

FAKTA OM MONIKA RUBIN

  • Spidskandidat for Moderaterne
  • 34 år
  • Bosat i København
  • Gift med Alexander Rubin
  • Mor til pseudotvillinger
  • Uddannet læge i 2015

LAD LÆGEN LAVE SUNDHEDSPOILITIK

Jeg er læge og mor. Og så er jeg spidskandidat for Moderaterne i Københavns Omegn. Det betyder, at du kan stemme personligt på mig, hvis du bor i en af følgende kommuner: Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Rødovre, Herlev, Hvidovre, Brøndby, Ishøj, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Albertslund, Ballerup eller Glostrup.

Jeg har erfaring med vores sundhedsvæsen både som læge, patient og pårørende. Siden jeg blev færdiguddannet i 2015 har jeg arbejdet med især akutte patienter i akutmodtagelsen og på operationsgangen.

Jeg er vokset op som barn af en polsk mor og en persisk far, men med en stærk påvirkning fra den danske kultur fra min stedfar, som var religions-, samfunds-, historie- og dansklærer. Jeg er derfor det man vil kalde multikulturel.

I min fritid er jeg først og fremmest mor til et par pseudotvillinger på hhv. 2 og 4 år, men jeg er også hustru, vinterbader og kolonihavejer. Jeg er en håbløs tidsoptimist, der helst vil det hele på én gang, men samtidig ved at jeg ikke kan nå det hele, hvis jeg ikke prioriterer. Men jeg elsker at lære nyt og udfordre min nysgerrighed!




HVORFOR MODERATERNE?

Noget af det mest lærerige jeg har oplevet om sundhedsvæsenet har været de mange politiske samtaler i Det Politiske Mødested, forløberen til Moderaterne. Jeg meldte mig ind i mødestedet, fordi jeg som bestyrelsesmedlem i en sundhedspolitisk tænketank, håbede på at kunne påvirke sundhedspolitikken med min falige viden og erfaring fra hverdagen på et hospital. Jeg fandt dog undervejs ud af, at jeg som person havde mange flere værdier tilfælles med de personer jeg mødte hos Moderaterne, hvorfor jeg selvfølgelig nu er blevet medlem af partiet og takkede ja, da jeg blev tilbudt at være folketingskandidat i Københavns Omgens Storkreds.

Jeg er en del af Moderaterne fordi vi lytter til befolkningen. Det er ikke embedsmandspolitik - det er virkelighed.